Systematik og metode omkring trivsel og udvikling
I vedbyholm har vi lavet en systematik omkring børnenes trivsel og udvikling i vedbyholm, som skal sikre, at vi tidligt opspore og kan lave en rettidig indsats, overfor de børn, der er udfordret på deres trivsel, læring og udvikling.
Vi anvender specifikke indikatorer fra metoden TOPI til at vurdere jeres barns trivsel, hvilket vi gør minimum én gang årligt i februar måned.
Det er vigtigt her at tilføje, at vi altid har fokus på jeres barns trivsel, og selvfølgelig altid vil gribe ind og inddrage jer som forældre, hvis vi oplever en ændring eller tegn på mistrivsel hos jeres barn.
Hvis vi er bekymrede for jeres barns trivsel:
Hvis der er bekymring for et barns trivsel, kontakter vi med det samme jer, går i dialog og aftaler et møde. Her drøfter vi bekymringen, samt hvilke små eller store ændringer, der skal til for at hjælpe barnet tilbage i god trivsel.
For os er det vigtigt, at vi så tidligt som muligt inddrager jer som forældre. I kender barnet bedst, og er en vigtig ressource, når vi sammen skal finde gode løsninger og tiltag til, hvordan vi kan hjælpe barnet.
På mødet kan vi også beslutte at aftale endnu et møde, hvor vi følger op på den fælles indsats, der er igangsat omkring barnet. Her kan vi samtidig vurdere, om udfordringen kalder på, at vi inddrager f.eks. logopæd, familierådgiver, psykolog eller anden relevant faglighed. Dette hele tiden med øje for, hvad der bedst gavner barnet og dets trivsel og udvikling.
Hvordan behandler vi data?
TOPI-indikatorerne er et internt arbejdsredskab. De data, vi indsamler, om dit barns trivsel skal først og fremmest bruges til, at vi kan se barnets trivsel over tid og følge barnets udvikling. Det er godt, fordi vi på den måde kan justere vores støtte, hvis den ikke har den ønskede effekt, eller lige modsat, hvis barnets trivsel bliver bedre: Give mere af den støtte, der virker.
Sprogtrappen:
Ligeledes følger vi Hvidovre kommunes lovpligtige krav om sprogvurdering af børn.
Hvis der er bekymring for barnets sproglige udvikling ved 2-årsalderen, laves en sprogtrappe, som kan hjælpe det pædagogiske personale med at få en viden om, hvor barnets sproglige vanskeligheder er.
Herudfra indkaldes I forældre til møde, hvor I inddrages i bekymringen og vi i fællesskab kan drøfte hvilke indsatser, der kan gavne barnet.
Igen ser vi jeres ekspertviden omkring jeres barn som en stor ressource til at finde gode løsninger og tiltag, som kan styrke barnets sproglige udvikling. Vi skaber ved fælles indsats bro mellem institution og hjem og vores erfaring er, at når vi indgår i et forpligtende samarbejde, skaber det positiv udvikling hos barnet.
På mødet drøftes også hvorvidt der er behov for at inddrage husets Logopæd i indsatsen.
Forældre og personale vil indgå i tæt dialog om barnets sproglige udvikling og deltage i fælles møder, for at sikre de bedste rammer for at barnet.