Den styrkede pædagogiske læreplan

Luk alle
Åbn alle

Med den ny styrkede læreplan, er der kommet et fælles værdigrundlag, som er gældende for alle dagtilbud og som skal udgøre den forståelse og tilgang, hvorpå der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Læreplanen rummer i alt 6 læreplanstemaer.

  • Alsidig personlig udvikling
  • Social udvikling
  • Kommunikation og sprog
  • Krop, sanser og bevægelse
  • Natur, udeliv og science
  • Kultur, æstetik og fællesskab

Hvert læreplanstema indeholder 2 mål, dvs. 12 mål i alt, som skal sætte rammen om det pædagogiske arbejde og skal ses i sammenhæng og samspil med hinanden.

 

I Vedbyholm nedsætter vi et udvalg i personalegruppen, som med afsæt i den ny styrkede læreplan udarbejder et fælles tema og mål, som hele institutionen arbejder med i en periode på ca. 8 uger. Vi deler året op således at vi sikre, at vi når omkring alle temaerne og samtidig inddrager årstider og traditioner.

Læreplansudvalget laver et dokument, som med afsæt i SMTTE-modellen beskriver, hvordan der arbejdes med et gældende tema. Herunder hvordan vi løbende skal dokumentere de mål, vi har sat os og hvordan vi evaluerer vores forløb.                        

                                                                         

Evalueringskulturen i Vedbyholm:

Under det pædagogiske arbejde med et læreplanstema, sørger personalet i hver børnegruppe selv for, løbende at dokumentere forløbet. I Vedbyholm gør vi brug af billeddokumentation, praksisfortællinger og iagttagelser.

Dokumentationen samles i en mappe, som skal bruges i vores slutevaluering på hele forløbet. Dokumentationsmapperne er med til at understøtte og dokumentere, at de mål, vi har sat os, er blevet indfriet. Ligeledes drøftes, ud fra SMTTE- modellen hvad der fungerede godt og hvad der evt. skal laves af justeringer til næste gang.

I Vedbyholm har vi til dagligt valgt at have opdelt børnene i mindre grupper. Dette fordi vi oplever, at det mindre fællesskab er med til at styrke det enkelte barns udfoldelsesmuligheder og tillid til, at det kan bidrage til fællesskabet. Vores børn agerer hver dag i den samme faste gruppe med de samme voksne, hvilket skaber en tryg ramme for barnet. I det mindre fællesskab kan vi som pædagogisk personale samtidig, bedre have øje for det enkelte barn og dets styrker og være med til at fremhæve dem i fællesskabet. Alle børn i Vedbyholm skal føle sig værdifulde og værdsat for dem de er og hvad de hver især kan bidrage med, uanset alder, køn og kulturel baggrund. Det er derfor det pædagogiske personales opgave at skabe et læringsmiljø, der synliggør og italesætter børnenes styrker i gruppen og tilgodeser og giver plads til børnenes forskelligheder.

 

Iagttagelse fra børnehaven:

Cirkelgruppen sidder til samling og snakker om, hvad de har lavet i weekenden, og en dreng fra gruppen fortæller glad om hans besøg til én af de seks kæmper på Vestegnen. Han fortæller, at han har en bog med omkring disse kæmpere, hvortil pædagogen griber drenges interesse og lader ham hente bogen og fortæller de andre børn omkring hans oplevelse. De andre børn lytter med stor interesse og hans fortælling giver efterfølgende anledning til fælles leg.

 

I de små grupper oplever vi, at børnene bedre kan afprøve deres egne grænser, øve sig i at sige til og fra, og opnå større selvforståelse for, hvem er jeg og hvem er jeg i samspil med andre. Samtidig giver den trygge base i det lille fællesskab børnene større mod på at udforske verden omkring dem.

F.eks. ser vi at et nyopstartet vuggestuebarn starter med at bevæge sig rundt omkring den trygge tilknytningsperson, hvor det derefter langsomt udvider sin sfære, for til sidst at kunne navigere frit rundt på vores store legeplads. (Stjerneadfærd)

 

Vores børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår når vi er sammen såsom vrede, glæde og tristhed. I Vedbyholm tror vi på, det gøres allerbedst i trygge rammer og med voksne som viser vejen ved at sætte ord på og hjælper barnet med at regulere og rumme de følelser, der opstår. Herfra kan vi støtte og guide barnet til nye og alternative handlemuligheder.

 

Iagttagelse fra vuggestuen:

Det er formiddag i vuggestuen og dagens leg er godt i gang. Sigurd og Kasper har fundet bilerne frem og begynder at køre rundt på gulvet efter hinanden. Pludselig kommer drengene i konflikt omkring bilerne, og Sigurd er grædende og indikere overfor pædagogen, at han vil have den sammen bil som Kasper. Den voksne tager drengen op og trøster ham mens hun siger:” Jeg kan godt se du bliver ked af det. Du vil også gerne have sådan en bil. Det kan jeg godt forstå, men lige nu leger Sigurd med den og vi må finde en anden bil til dig. Kom så skal jeg hjælpe dig.” Sigurd stopper med at græde og følger med den voksne.

Børns sociale læring, udvikles i sociale fællesskaber og sammen med andre. Alle børn, i Vedbyholm skal trives og føle sig som en del af et fællesskab. Vores børn skal vide og føle, at de kan bidrage værdifuldt og relevant til fælles lege, aktiviteter og samvær.  Vi er som pædagogisk personale opmærksomme på at skabe et læringsmiljø, der tilbyder mangfoldige deltagelsesmuligheder, hvor alle børn bliver værdsat og kan bidrage, med det de kan. I Vedbyholm ses børnenes forskellighed, som en ressource som aktivt inddrages i hverdagen.

 

Iagttagelse fra børnehaven

Cirkelgruppen er samlet i alrummet kl.9.

Det er torsdag og vi har læsning, som en fast aktivitet, til vores samling.

Der er uro og ikke alle børn virker interesseret i bogen. Et par drenge sidder og hvisker sammen og virker optaget af noget andet.

Den voksne spørger drengene, hvad de snakker om. De svarer ” vi skal finde dinosaur knogler på legepladsen”. ” okay” svarer den voksne. ” det lyder spændende” jeg vil gerne hjælpe jer med at lede efter dem ude på legepladsen, når vi har læst bogen færdig.”.

Den ene dreng siger ” og måske vi kunne læse en bog om dinosaur”?

Den voksne siger, at det er en god ide og at hun vil finde én til næste gang de skal læse. Drengene sidder stille og lytter til det sidste af den læste bog. 

 

I Vedbyholm har vi fokus på læringsmiljøer, der understøtter børns relationer. Vi har fokus på relationen imellem barn/barn og barn/voksen, da børn udvikler empati i relationen og samspil med andre. Empati er en vigtig faktor i forhold til at børnene kan mærke egne følelser og kunne sætte sig i andres sted.  

I Vedbyholm tror vi på, at de bedste forudsætninger for at lærer empati, sker i det mindre og trygge fællesskab. Her kan vores børn effektivt bruge de trygge voksne til at bearbejde indtryk og følelser og herigennem lærer empati for andre.

 

Legen er et vigtigt element i Vedbyholms pædagogiske hverdag, da legen har en vigtig betydning for børnenes sociale læring. Derfor har vi et læringsmiljø, der giver børnene lyst til at lege, både selvstændigt og indbyrdes med hinanden.

Børnene kan igennem legen lære at forhandle, løse konflikter og indgå kompromisser.

Som pædagogisk personale vægter vi en anerkendende og inkluderende tilgang, hvor vi er nærværende, lyttende og deltagende i børnenes indbyrdes leg. Vores aktive deltagelse og engagement muliggør, at børn, der kan have svært ved at lege eller indgå i fællesskabet, kan spejle sig i os, fordi vi hele tiden veksler mellem at gå forrest, ved siden af og bagved i legen.   

 

Iagttagelse fra vuggestuen:

Det er formiddag på Kængurustuen og børnene er godt i gang med at lege. Tre børn er gået over til legekøkkenet for at lave mad. Pædagogen sidder og observere deres leg. Kort efter begynder børnene at kaste med maden. De griner og har det sjovt, men pædagogen vurderer, at det bliver for voldsomt og bryder ind i legen. Pædagogen siger:” Hej, er i i gang med at lave mad? Skule vi ikke prøve at lave en restaurant, hvor jeg bestiller mad hos jer? Børnene siger: ”jo, lave mad til dig”. Pædagogen stiller et bord frem og lægger dug på, mens hun begynder at sætter tallerkner på. Børnene hjælper til med at dække bordet færdigt.

I Vedbyholm har vi planlagte aktiviteter, såsom formiddags samling og temadage (hvor vi arbejder med et pågældende læreplanstema) Her har vi har fokus på, historiefortælling, rim og remser, sang, leg og fokusord. Børnene bliver her introduceret til at lære nye ord, begreber og udtryksformer såsom, skrift- symbol og billedsprog. I Vedbyholm giver vi samtidig mulighed for adgang til bøger, billeder på væggen, skriveredskaber, papir .m.m., der giver anledning til at få læst højt, nysgerrighed på bogstaver og samtale om det, bøgerne rummer.

 

Iagttagelse fra vuggestuen:

Vi har lige sat os til bordet og er gået i gang med samling. Salma hopper pludselig ned fra stolen og går over til væggen og peger på et billede af en høne, som netop er blevet hængt op. Salma siger: ”Se der er en høne, og den har æg”. De andre børn vender sig om og pædagogen siger: ”Ja, det er rigtigt Salma, den har jeg lige hængt op, fordi det snart er påske. Pædagogen fortæller videre, at der er en sang om en påskehøne, som gemmer et æg. Pædagogen synger sangen for børnene og fortæller, at man kan lege en leg, hvor man gemmer et æg. Salma siger: ”Den skal vi lege”. Pædagogen siger:” Det var en god idé Salma, den kan vi lege når vi kommer ud på legepladsen.”

 

Kommunikation og sprog er centralt, for at danne relationer og indgå i fællesskaber. Børn lærer af hinanden, på tværs af kultur og alder og dette er en vigtig del af deres sproglige udvikling. I Vedbyholm ser vi legen som en vigtig faktor i forhold til at vores børn øver sig i den nonverbale og verbale kommunikation. Derfor skaber vi i Vedbyholm, en hverdag, hvor der er mulighed for, at vores børn kan lege, både indenfor og udenfor i små legefællesskaber. Som voksne guider vi og hjælper med at rammesætte legen og er deltagende, hvis der er behov for det.

Iagttagelse fra børnehaven:

Vi er ude at lege på legepladsen. To drenge er i gang med at lave et stort landskab i sandkassen med veje og broer. De har været i gang længe. Ved siden af sandkassen står Alex og kigger på, at drengene bygger i sandet. Alex står med en pind i hånden og har længe stået og observeret deres leg. En pædagog står i nærheden og ser, hvad der sker. Alex begynder at stikke i sandet med sin pind. De to drenge siger til Alex at han skal lade være og at han driller. Alex stikker igen med pinden. De to drenge søger pædagogens blik og pædagogen kommer hen til sandkassen. Hun siger: ” Nej hvor er det flot, det I har lavet. Synes du ikke det er flot Alex?” Alex nikker. Pædagogen tilføjer: ” Er det veje, I har bygget, som man kan køre med biler på?”. De to drenge siger: ”Ja, vil du hente nogle biler til os?”. Pædagogen kigger på Alex og spørger om han vil hjælpe med at finde nogle biler. Alex går med hen og finder bilerne og tager også én til sig selv. Da de kommer over til de to drenge, siger pædagogen: ” Her er der nogle biler I kan køre med. Alex har også en bil – så måske han kunne være med til at køre?” Drengene siger: ” Ja det må han gerne, hvis han kører forsigtigt.” De tre drenge begynder at køre med bilerne.

I Vedbyholm er det pædagogiske personale sproglige rollemodeller. Dette er i alle læringsmiljøer i løbet af dagen, i rutiner og spontane aktiviteter. Vi er som pædagogisk personale lyttende, nysgerrige og nærværende i dialogen med børnene og skaber rammerne for, at de eksperimenterer, stiller spørgsmål og leger med sproget. Dette skaber grobund for at børnene får erfaringer med at aflæse, genskabe og udvikle passende kommunikation i forskellige situationer og fællesskaber.

Iagttagelse fra børnehaven

Nogle børn fra Cirkelgruppen sidder og tegner ved bordet. Signe viser den voksne sin tegning, hvortil pædagogen siger:” Hold op hvor er du kreativ. Du er rigtig god til at finde på nye ting.”

Ugen efter sidder Signe på kontoret hos lederen og de to sidder og tegner lidt sammen. Signe kigger på lederens tegning og siger: ” Bente, hvor er du kreativ”. Bente siger:” Hvad mener du med det Signe?”. Signe siger:” Du er så god til at finde på nye ting”.

I Vedbyholm har vores børn mulighed for at få erfaringer og oplevelser med deres krop. både fysisk, socialt og sansemæssigt.

Vi har i vores læringsmiljø fokus, på den fysiske udfoldelse, der handler om forståelsen af sin egen og andres krop. Vi har aktiviteter, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig kropsligt, og gennem disse erfaringer undersøge ” hvem er jeg” og ”hvad kan du” – ”kan jeg mon også det?

 

Vores udendørs læringsmiljø, indbyder til kropslig udfoldelse, på andre måder end indendørs, som f.eks. at kravle i træer, gynge, og rutsje, samt andre muligheder for leg, hvor bevægelse er i fokus.

Det pædagogiske personales rolle, er at motivere børnene til at bevæge sig, ved selv at vise glæde ved bevægelse og kropslig udfoldelse, samt være nysgerrig på og følge børnene, når de selv tager initiativer til bevægelse.

 

Iagttagelse fra børnehaven:

Børnene er på legepladsen efter frokost.

Da jeg, (pædagog)kommer ud på legepladsen, ser jeg nogle af de ældst børnehavebørn sidde ved vores borde/ bænke sæt og kigge.

Da de ser mig, er de hurtige til at spørger de om de må komme ind og sidde og tegne.

Jeg siger at, vi skal være ude i den friske luft og bevæge os.

Børnene siger: ”det gider vi ikke.”

Jeg siger: ” så må jeg lege jorden er giftig alene” Børnene griner og siger: ”neeej, vi vil være med”. Vi løber alle sammen over til vores klatrestativ, hvor vi leger, klatre, rutsjer i lang tid, flere børn kommer og er med.

 

Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig adgang til verden. Sanserne er fundamentet for at opfatte og begribe verden.

I Vedbyholm har vi et lærings-miljø, hvor børnenes legende undersøgelser og kreative eksperimenter, med bevægelse er i fokus.

Børnene får lov til at få sanselige oplevelser med forskellige materialer såsom vand, sand, mudder og maling. Vi har et læringsmiljø, hvor det enkelte barn får erfaringer med kropslige fornemmelser og følelser og herigennem udvikler kendskab til og tryghed ved deres krops reaktioner og signaler.

Det kan for nogle børn, være svært at opleve disse sansemæssige reaktioner i kroppen. Her er det vigtigt, at det pædagogiske personale støtter, opmuntre og sætter ord på børnenes oplevelser og hjælper dem med at rumme, de følelser, der opstår hos barnet.

 

Iagttagelse fra vuggestuen:

Vi har temadag og vi skal male malerier med forårsblomster. Vi har fokus på sanserne og skal bruge vores fødder til at male med. Sigurd sætter sig som den første ned foran pædagogen og pædagogen tager Sigurds fod mens hun italesætter at hun nu skal male på hans fod. Da penslen nærmer sig, trækker Sigurd foden til sig og siger: ”Nej” mens han går væk. Pædagogen lader Sigurd gå mens hun fortsætter med de andre børn. Mens de andre børn får malet fødderne, kommer Sigurd til og fra aktiviteten og pædagogen iagttager, at Sigurd er meget nysgerrig og observerende på, hvad der sker. Da de andre børn har fået malet fødderne, sætter Sigurd sig igen foran pædagogen. Pædagogen siger:” Vil du gerne prøve og få malet dine fødder nu?” Sigurd siger: ”ja” og rækker fødderne frem. Pædagogen maler stille og rolig mens hun italesætter at malingen er lidt kold og at det kilder lidt under foden, når hun maler med penslen.

I Vedbyholm tilbyder vi et læringsmiljø, hvor børnene kan sanse, opleve og erfare udelivet og naturen.  Vi tilbyder et bredt udsnit af oplevelser i forskellige former for natur, såsom, skov, strand og udelivet på vores legeplads.

Vi prioriterer at være ude hver dag og har et stort og indbydende udendørsareal, hvor børnene kan udfolde deres kreativitet, nysgerrighed og forståelse af den natur, vi er omgivet af. Børnene får kendskab og viden om årets forskellige årstider ved at mærke vejret på egen krop, samt udforske den sammen med de voksne som inddrager det i f.eks. vores samling. Vi har om foråret fokus på at plante og så forskellige blomster og grøntsager og inddrage børnene i processen fra plante/ blomster frø til en dag at se blomsterne springe ud, eller være med til at spise grøntsagerne ved vores måltider i Vedbyholm.

Vi har som pædagogisk personale fokus på, at opmuntrer børnene til at undersøge og eksperimenter med naturens forskellige materialer og muligheder, samt skabe rum for fordybelse i det, der optager børnene. Dette kan f.eks. udspille sig i en fælles nysgerrighed på, hvilke dyr, der gemmer sig under en træstamme hvilke frugter de forskellige træer afgiver eller hvad en pind med en snittekniv kan forvandles til.

Iagttagelse fra vuggestuen:

Det er blevet forår og vi er ude på legepladsen. Der løber en gruppe børn rundt ved vores bålhytte. En pædagog står og iagttager, hvad der optager børnene. De har fundet en edderkop, der kravler på en træstamme. Da de ser pædagogen, siger de: ” Se, vi har fundet en edderkop”. Pædagogen siger: ”Ja, det kan jeg se. Vi kunne prøve at vende træstammen og se om der gemmer sig nogle dyr nedenunder. Der er mange dyr, der godt kan lide at gemme sig der.” Pædagogen vender træstammen og det pibler frem med forskellige dyr. Pædagogen henter et forstørrelsesglas, hvor de putter dyrene i, så de bedre kan undersøge og snakke om de forskellige dyr, de har fundet.

Vi har i Vedbyholm valgt at have dyr. Vi har fisk, kaniner og høns, fordi det giver børnene en indsigt i, hvordan man omgås dyr, hvad de spiser og hvordan de lever, samt hvad vi som mennesker kan få af udbytte fra dyrene, såsom f.eks. æg. Børnene er aktive medspillere i pasning af vores dyr, både når der skal gives mad, gøres rent i burene eller hentes æg hos hønsene.

I Vedbyholm arbejder vi med science som en undersøgende tilgang, som åbner for en aktiv inddragelse af naturen og naturfænomener. Her er der fokus på børns begyndende forståelse for størrelser, tal, antal og vægt. Vi inddrager børnenes perspektiv, deres undren og spørgsmål og undersøger sammen, hvad vi oplever i naturen og på legepladsen.

F.eks. når vi om vinteren eksperimenterer og undersøger, hvad is vejer og hvad det vejer, når det er blevet til vand og hvordan det er blevet til vand. Børnene er med til at udføre forsøget og der bliver sat ord på og snakket om former, tal og fænomener, der udvider børnenes sproglige forståelse og begrebsverden, samt en begyndende matematisk opmærksomhed.

Vi har i Vedbyholm fokus på Natur begreber der indgår i vores læringsmiljø i dagligdagen. Vi giver vores børn viden om miljøet, bæredygtighed og anvendelse af naturens ressourcer og har fokus på det, når vi samtaler om det i hverdagen.

I Vedbyholm sorterer vi vores affald. og vores børn er en aktiv del af det. Vi har tema om hvordan vi sorterer vores affald i forskellige skraldespande. Vi tager på ture i nærmiljøet for at samle det skrald der er blevet smidt i naturen, og som pædagogisk personale viser vi hvordan der er ting, der kan genanvendes eller bruges igen.

Iagttagelse fra børnehaven:

En pædagog har fundet en palle fra vores brændestabel, vi har fået hjem. Pædagogen tager den med ud på legepladsen og børnene spørger, hvad det er og hvad den kan bruges til. Pædagogen fortæller, hvor den kommer fra og at de evt. kunne prøve at lave en tømmerflåde ud af den, med et flag på toppen. Børnene er med på ideen og de arbejder sammen på tømmerflåden over flere dage. Tømmerflåden giver efterfølgende anledning til mange gode lege mellem børnene.

I Vedbyholms pædagogiske læringsmiljø, vægter vi, at børnene får kendskab til kultur, gennem en bred vifte af æstetiske indtryk i det lille fællesskab. Dette gøres bl.a. ved brug af lokalsamfundet, når vi tager på tur til biblioteket eller til Ishøj teater. Ligeledes præsenteres børnene for bl.a. bøger, film, maling af malerier, musik og sange samt inddragelse af vores sprogkasser med eventyr i vores hverdag i Vedbyholm. Disse æstetiske indtryk, børnene præsenteres for, giver børnene mulighed for at dele ting og spejle sig i egne og andres erfaringer. Samtidig ser vi ofte, at indtrykkene bliver kropsliggjort, og kommer til udtryk i børnenes indbydes leg.

Iagttagelse fra Vuggestuen:

Til morgensamling på Kængurustuen har pædagogen taget en sprogkasse frem med eventyret om ”De tre bukkebruse”. Børnene har set kassen før og siger: ” Trip, trap, trip, trap…”. Pædagogen siger: ”ja, i dag skal vi høre historien om de tre bukkebruse”. Børnene sidder meget fordybet og lytter, mens pædagogen fortæller og bruger de medfølgende rekvisitter. Efter samling skal vi ud og lege på legepladsen. Pædagogen observerer pludselig en gruppe børn, som har fundet en træstamme. Børnene går skiftevis på træstammen og siger: ”trip, trap, trip trap…” Da børnene ser pædagogen, udbryder de: ” Se, vi leger bukkebruse”.

Det er det pædagogiske personales opgave at bidrage til, at børnene, uanset kultur, social baggrund, kompetencer, alder eller køn har mulighed for at udfolde sig og begå sig i samfundet. Samtidig skal vores læringsmiljø bidrage til, at børnene udvikler forståelse af egne værdier og respekt for andres. Denne læring gennem vuggestue- og børnehavelivet skal give børnene det bedste afsæt i forhold til at skulle starte i skole og indgå i de rammer og fællesskaber, der gør sig gældende i dette miljø.

I Vedbyholm er det bl.a. gennem børnenes indbyrdes leg samt måltiderne, at børnene erfarer hinandens forskellighed og at denne mødes med respekt og nysgerrighed.  Det er den pædagogiske opgave at sætte rammen og normerne i dette møde, og det pædagogiske læringsmiljø må samtidig afspejle de værdier, der gør sig gældende i samfundet og derved kan fungere som rettesnor for at kunne handle på en hensynsfuld måde overfor hinanden.

I børnehaven er det tid til at spise frokost. 2 børn er værter, det er dem der er med til at dække bord og hente maden i køkkenet, sammen med en voksen. Den voksne sætter rammen og skaber et læringsmiljø, omkring det pædagogiske måltid, der giver plads til fællesskab., dialog, samt at lære børnene at smage, på maden de ikke har prøvet før.

De to værter kommer ind på stuen med maden og siger: ” I dag skal vi have makrel, kartofler, råkost og spinatsauce”. Simon udbryder: ” Jeg kan ikke lide fisk”. Pædagogen siger:” Ok Simon, du smager på det du har lyst til.” Da måltidet er i gang ser pædagogen, at Simon kigger rundt på de andre børns tallerkner, hvor han derefter rækker ud efter fiskefadet. Simon tager et stykke fisk op på sin tallerken og smager på den. Simon siger: ”Nej, jeg kan ikke lide det”. Pædagogen siger:” Men hvor var det flot du smagte på det – du er meget madmodig”.

Vi har i Vedbyholm arbejdet med forskellige kulturer og traditioner ved, at vi gennem forældreinddragelse fik et indblik i, hvilken mad, musik og traditioner, der gjorde sig gældende for den enkelte familie. På vores temadage blev den viden delt i de enkelte grupper, hvor hvert barn udformede deres eget hus. Her blev det synligt for hele gruppen, at der var forskel på familie sammensætningen i de enkelte familier. Vi hørte ligeledes musik fra andre kulturer, talte om og så billeder af børnenes yndlingsmad.

Forældreinddragelse er et vigtigt element i det pædagogiske arbejde i Vedbyholm. Ved hvert læreplanstema, som vi arbejder med, inddrages forældrene via information om det pågældende tema, eller viden hjemmefra, som kan skabe sammenhænge for børnene. Ligeledes er det en del af Vedbyholms kultur, at forældrene inviteres til sommerfest, julefest samt forældremøder, hvor børnenes dagligdag synliggøres enten i form af æstetiske produkter, fortællinger, informationer eller billeder.