Traditioner

Vi er glade for faste traditioner. Her kan du læse om hvilke traditioner, vi særligt lægger vægt på i Vedbyholm

Vi har nogle faste traditioner, der går igen fra år til år. Tradition betyder at overlevere, videregive. Vores børn er kulturbærere, så derfor har det stor betydning, at vi voksne videregiver traditioner til børnene.

Fødselsdage

Vi markerer børnenes fødselsdage som en særlig dag for barnet. Dagen kan fejres i institutionen eller i hjemmet. Hvis I vælger, at vi skal fejre fødselsdagen i hjemmet, er mandag undtaget, da det er personalets faste mødedag.

Det enkelte arrangements karakter aftales med forældrene.

Fastelavn

Vi laver fastelavnsris med børnene og alle børnene slår katten af tønden. Børnene møder udklædte, hvis de har lyst.

Påske

Vi klipper, klistrer og maler efter alle kunstens regler.

Sommerfest

I juni måned skaber vi rammerne for et sommerligt arrangement for børn, forældre og personale

Jul

Vi klipper og klistrer og hjælper det enkelte barn med at producere én julegave, hvis han/hun har lyst.

Gaverne kan f.eks. være små billeder, håndaftryk, dækservietter og lign.

Julefest

Vi er i teater med gruppen af 3-6 årige og afholder et julearrangement først i december.